Rodbehandling – red din tand og undgå tandudtrækning
En rodbehandling kan lyde voldsom, men det er ofte den bedste måde at redde en tand, hvor nerven er betændt eller død. Hos Amager Tandlægehus udfører vi rodbehandlinger med stor omhu og fokus på tryghed – så du slipper for smerter og bevarer din egen tand.

Tryghed og tillid i god dialog
Hos Amager Tandlæge Hus er det vigtigt, at du føler dig tryg og godt tilpas, når du besøger vores klinik – en klinik med erfarne behandlere i en god atmosfære til gavn for dig og din tandsundhed.
Se vores personale
Hos os handler det om tryghed og tillid. Alt vores personale tager sig godt af dig.
Hvornår har jeg brug for en rodbehandling?
Vi anbefaler en rodbehandling, hvis:
- Du har dybt hul, hvor bakterier er trængt ind til nerven
- Der er betændelse eller infektion i tandens rod
- En tand er blevet slået løs eller har taget skade
- Du har vedvarende tandpine, isninger eller hævelse
Mange oplever, at smerten forsvinder efter behandlingen – og tanden kan bevares i mange år frem.

Hvad sker der ved en rodbehandling?
En rodbehandling fjerner den syge eller døde nerve inde i tanden. Behandlingen foregår typisk sådan:
1.
Vi lokalbedøver området grundigt
2.
Der bores hul ned til nerven i tanden
3.
Nervevævet renses ud med små file og skylninger
4.
Rodkanalerne fyldes med et tæt materiale
5.
Tanden lukkes med en fyldning – og i nogle tilfælde en krone
Behandlingen foregår over 1-2 besøg alt efter hvor kompliceret behandling af tanden er

Gør det ondt?
Nej – selve behandlingen foregår under lokalbedøvelse og er som regel smertefri. Vi har stor erfaring med at skabe ro og tryghed, og vi forklarer altid, hvad vi gør undervejs. Har du tandlægeskræk, tager vi ekstra hensyn.
Hvor længe holder en rodbehandlet tand?
En rodbehandlet tand kan holde i mange år – især hvis den beskyttes med en krone. Vi vurderer altid, hvad der er bedst i din situation, og laver en individuel behandlingsplan.
Smerter i en tand?
Lad os undersøge den og finde den bedste løsning – ofte kan vi redde tanden med en rodbehandling.
Hvorfor vælge Amager Tandlæge Hus?
Patient i centrum
Vi tilbyder en forundersøgelse, hvor vi tager os tid til at lytte til dine behov, så du altid føler dig tryg og velinformeret.
Erfaring og ekspertise
Hos os møder du et erfarent team, der brænder for at levere tandbehandling af høj kvalitet. Vi er særligt dygtige til kosmetiske behandlinger og arbejder altid grundigt og professionelt – uanset om det handler om et enkelt indgreb eller en større behandlingsplan.